Danske Helligdage
Paw Hermansen
26. januar 2010
Hvis man vil lave sin egen kalender, er det vigtigt at kende datoerne på de danske helligdage, fridage og andre kalenderdage. Derfor gennemgår denne artikel de vigtigste danske kalenderdage. Desuden forklares reglen for ugenumre og reglen for skudår.
Hvis man søger efter en liste over forskellige religioners festdage og hellige dage som Guru Nanaks fødselsdag, Yom Kippur, eller Ramadanens slutning, så er der gode links i Printermix – Forskellige Religioners Helligdage.
Danske helligdage og andre kalenderdatoer
Mange kalenderdatoer har et navn som nnn-aften og nnn-dag, hvor nnn-aften ligger dagen før nnn-dag. For eksempel er Sankt Hans aften, og Sankt Hans aftens dag, 23. juni og Sankt Hans dag er 24. juni. Tilsvarende er juleaften, og juleaftens dag, 24. december og juledag, eller 1. juledag, er 25. december.
Jeg medtager kun begge kalenderdatoer i sådanne par, hvis jeg vurderer, at de begge er normalt brugte, og jeg medtager af den grund for eksempel ikke Sankt Hans Dag.
Navn | Dato | Forklaring | 2010 | 2011 |
---|---|---|---|---|
Nytårsdag | 1. jan | Officiel fridag | 1. jan | 1. jan |
Helligtrekonger | 6. jan | Ikke en fridag | 6. jan | 6. jan |
Kyndelmisse, Kjørmes Knud |
2. feb | Katolsk lysfest, der nævnes i gamle danske sange. | 2. feb | 2. feb |
Valentinsdag | 14. feb | Gammel kirkelig højtid og en nyere skik kommet til os fra U.S.A. | 14. feb | 14. feb |
Fastelavn | Skifter | Syv søndage før påskedag. | 14. feb | 6. mar |
Askeonsdag | Skifter | Onsdag efter fastelavn. | 17. feb | 9. mar |
Skuddag | 24. feb | Men kun i skudår. En gammel spøg er, at kvinder kan fri til en mand på skuddagen. Manden kan kun undsige sig ægteskabet ved at forære kvinden 12 par handsker eller 12 par strømper. |
– | – |
Forårs jævndøgn, Solstice |
20. mar 21. mar | Dag og nat er lige lange (cirka). Datoer kan findes på dmi.dk. |
20. mar | 21. mar |
Sommertid start | Skifter | Sidste søndag i marts. Klokken to om natten mellem lørdag og søndag stilles uret frem til klokken tre. |
28. mar | 27. mar |
Palme søndag | Skifter | Søndagen før påskedag. | 28. mar | 17. apr |
Skærtorsdag | Skifter | Officiel fridag. Torsdag før påskedag. |
1. apr | 21. apr |
Langfredag | Skifter | Officiel fridag. Fredag før påskedag. |
2. apr | 22. apr |
Påskedag | Skifter | Første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Datoen skifter fra år til år og er udgangspunkt for mange andre danske helligdage. Der findes matematiske metoder til at beregne datoen, men datoen kan også findes mange steder på Internettet, for eksempel på God Påske (http://www.godpaaske.dk/). |
4. apr | 24. apr |
2. påskedag | Skifter | Officiel fridag. Dagen efter påskedag. | 5. apr | 25. apr |
Store Bededag | Skifter | Officiel fridag. Fjerde fredag efter påskedag. |
30. apr | 20. maj |
Arbejdernes Kampdag | 1. maj | Kan være overenskomst-bestemt fridag. | 1. maj | 1. maj |
Danmarks befrielse | 5. maj | Tysklands besættelse af Danmark under 2. verdenskrig ophører 5. maj 1945. Mange sætter stadig lys i vinduet 4. maj om aftenen. | 5. maj | 5. maj |
Mors dag | Skifter | Anden søndag i maj. | 9. maj | 8. maj |
Kristi Himmelfartsdag | Skifter | Officiel fridag. Sjette torsdag efter påskedag. |
13. maj | 2. jun |
Pinsedag | Skifter | Søndagen syv uger efter påskedag. Der er en tradition for at “se pinsesolen danse” søndag morgen, hvilket normalt kræver forberedelse startende lørdag aften med indtagelse af rigelige mængder alkoholiske drikke. |
23. maj | 12. jun |
2. pinsedag | Skifter | Officiel fridag. Dagen efter Pinsedag. |
24. maj | 13. jun |
Grundlovsdag | 5. jun | Kan være overenskomst-bestemt fridag. | 5. jun | 5. jun |
Fars dag | 5. jun | Andre lande fejrer Fars dag på andre datoer. | 5. jun | 5. jun |
Valdemars dag | 15. jun | Opkaldt efter Valdemar Sejr, der denne dag i 1219 så Dannebrog falde ned fra himlen i Estland. | 15. jun | 15. jun |
Sommer solhverv, Equinox |
21. jun 22. jun | Årets længste dag. Datoer kan findes på dmi.dk. |
21. jun | 21. jun |
Sankt Hans Aften, Midsommer aften |
23. jun | Opkaldt efter Johannes Døberen, der siges at have fødselsdag 24. juni. Tidligere en gammel hedensk fest. | 23. jun | 23. jun |
Efterårs jævndøgn, Solstice |
22. sep 23. sep | Dag og nat er lige lange (cirka). Datoer kan findes på dmi.dk. |
23. sep | 23. sep |
Sommertid slut | Skifter | Sidste søndag i oktober. Klokken tre om natten mellem lørdag og søndag stilles uret tilbage til klokken to. |
31. okt | 30. okt |
Alle helgens aften, Halloween |
31. okt | Gammel kirkelig højtid og en nyere skik kommet til os fra U.S.A. | 31. okt | 31. okt |
Mortens aften | 10. nov | På denne dag er der tradition for at spise gåsesteg eller andesteg. Opkaldt efter Sankt Martin, eller Morten Bisp på dansk. | 10. nov | 10. nov |
1. søndag i advent | Skifter | Kirkeårets nytårsdag. Fire søndage før 1. juledag. | 28. nov | 27. nov |
2. søndag i advent | Skifter | Tre søndage før 1. juledag. | 5. dec | 4. dec |
3. søndag i advent | Skifter | To søndage før 1. juledag. | 12. dec | 11. dec |
Santa Lucia | 13. dec | Dagen hvor skolebørn sætter tændte stearinlys i håret, mens de synger en lang sang til ære for en pige, der siges at have stukket sine øjne ud blot for at se, om hendes kæreste så stadig kunne lide hende. Hun blev senere henrettet og endnu senere helgeninde. | 13. dec | 13. dec |
4. søndag i advent | Skifter | Søndagen før 1. juledag. Er 24. december, hvis 24. december er en søndag. | 19. dec | 18. dec |
Vinter solhverv, Equinox |
21. dec 22. dec | Årets korteste dag. Datoer kan findes på dmi.dk. |
22. dec | 22. dec |
Lillejuleaften | 23. dec | Ikke fridag. | 23. dec | 23. dec |
Juleaftensdag | 24. dec | Kan være overenskomst-bestemt fridag. | 24. dec | 24. dec |
1. juledag | 25. dec | Officiel fridag. | 25. dec | 25. dec |
2. juledag | 26. dec | Officiel fridag. | 26. dec | 26. dec |
Nytårsaften | 31. dec | Kan være overenskomst-bestemt fridag. | 31. dec | 31. dec |
Ugenumre
Uger nummereres efter ISO-8601 standarden. Årets sidste uge kan være nummer 52 eller nummer 53. En uge starter om mandagen, og der findes forskellige regler for hvilken uge, der er uge 1.
De tre følgende regler giver alle det samme rigtige resultat:
- Årets første torsdag ligger i uge 1.
- 4. januar ligger i uge 1.
- En uge, der er delt mellem to år, ligger i det år, hvor de fleste af ugens dage ligger.
I U.S.A. har man en anden definition, så nogle år passer ugenumrene ikke sammen. Derfor giver nogle computer programmer og nogle udenlandske kalendere forkerte ugenumre i forhold til den danske kalender. Det skete for eksempel i 2010, så vær forsigtig.
Skudår
For at årstiderne ikke skal rykke sig i forhold til datoerne, har nogle år, såkaldte skudår, 366 dage i stedet for de normale 365 dage.
I skudår har februar 29 dage, men skuddagen er af historiske grunde ikke 29. februar men 24. februar.
Reglen for skudår er:
- Hvis årstallet ender på 00, er det kun et skudår, hvis hele årstallet kan deles med 400 uden rest.
- Hvis årstallet ikke ender på 00, er det et skudår, hvis hele årstallet kan deles med fire uden rest.
Eksempler:
- 2010: ikke skudår, da det ikke kan deles med fire.
- 2012: skudår, da det ikke ender på 00 og kan deles med fire uden rest.
- 1900: ikke skudår, da det ender på 00 og ikke kan deles med 400 uden rest.
- 2000: skudår, da det ender på 00 og kan deles med 400 uden rest.
- 2100: ikke skudår, da det ender på 00 og ikke kan deles med 400 uden rest.
- 2400: skudår, da det ender på 00 og kan deles med 400 uden rest.
Per K. skriver:
31. januar 2010 at 20:45
jeg har altid godt kunne huske datoen på “1. maj”… men ellers en fin liste 😉