Hvis man vil lave sin egen kalender, er det vigtigt at kende datoerne på de danske helligdage, fridage og andre kalenderdage. Derfor gennemgår denne artikel de vigtigste danske kalenderdage. Desuden forklares reglen for ugenumre og reglen for skudår.

Hvis man søger efter en liste over forskellige religioners festdage og hellige dage som Guru Nanaks fødselsdag, Yom Kippur, eller Ramadanens slutning, så er der gode links i Printermix – Forskellige Religioners Helligdage.

Danske helligdage og andre kalenderdatoer

Mange kalenderdatoer har et navn som nnn-aften og nnn-dag, hvor nnn-aften ligger dagen før nnn-dag. For eksempel er Sankt Hans aften, og Sankt Hans aftens dag, 23. juni og Sankt Hans dag er 24. juni. Tilsvarende er juleaften, og juleaftens dag, 24. december og juledag, eller 1. juledag, er 25. december.

Jeg medtager kun begge kalenderdatoer i sådanne par, hvis jeg vurderer, at de begge er normalt brugte, og jeg medtager af den grund for eksempel ikke Sankt Hans Dag.

Ugenumre

Uger nummereres efter ISO-8601 standarden. Årets sidste uge kan være nummer 52 eller nummer 53. En uge starter om mandagen, og der findes forskellige regler for hvilken uge, der er uge 1.

De tre følgende regler giver alle det samme rigtige resultat:

• Årets første torsdag ligger i uge 1.
• 4. januar ligger i uge 1.
• En uge, der er delt mellem to år, ligger i det år, hvor de fleste af ugens dage ligger.

I U.S.A. har man en anden definition, så nogle år passer ugenumrene ikke sammen. Derfor giver nogle computer programmer og nogle udenlandske kalendere forkerte ugenumre i forhold til den danske kalender. Det skete for eksempel i 2010, så vær forsigtig.

Skudår

For at årstiderne ikke skal rykke sig i forhold til datoerne, har nogle år, såkaldte skudår, 366 dage i stedet for de normale 365 dage.
I skudår har februar 29 dage, men skuddagen er af historiske grunde ikke 29. februar men 24. februar.

Reglen for skudår er:

• Hvis årstallet ender på 00, er det kun et skudår, hvis hele årstallet kan deles med 400 uden rest.
• Hvis årstallet ikke ender på 00, er det et skudår, hvis hele årstallet kan deles med fire uden rest.

Eksempler:

• 2010: ikke skudår, da det ikke kan deles med fire.
• 2012: skudår, da det ikke ender på 00 og kan deles med fire uden rest.
• 1900: ikke skudår, da det ender på 00 og ikke kan deles med 400 uden rest.
• 2000: skudår, da det ender på 00 og kan deles med 400 uden rest.
• 2100: ikke skudår, da det ender på 00 og ikke kan deles med 400 uden rest.
• 2400: skudår, da det ender på 00 og kan deles med 400 uden rest.