Design et ur

Paw Hermansen

19. september 2009

Ure til at hænge på væggen kan købes i mange supermarkeder og billig-butikker til under 100 kroner. Hvis man skiller det ad, kan man forsyner det med en hjemmelavet urskive, så uret kommer til at se helt anderledes ud, og man får sit eget lav selv ur.

Et ur

De billige væg-ure kan skilles ad, og hvis man gør det forsigtigt, kan de også samles igen. Nogle urer har skruer i bagbeklædningen, andre skal bare brækkes forsigtigt op. Pas på ikke at forveksle dem.

Når der er fri adgang til viserne, kan viserne normalt løftes af ved at tage fat i midten på den øverste viser og trække lige op. Tilsvarende for de andre visere. Pas på ikke at bøje viserne, for så støder de sammen, når de er sat på igen senere.

Forberedelser til design

Jeg har lavet de to urskiver i denne artikel i tegneprogrammet Open Office Draw, men brug det program, du har, for eksempel Microsoft Word.

Skabelon til urskiver

Billedet med de mange cirkler viser en praktisk skabelon, som bruges til at placere tingene pænt på urskiven til sit lav selv ur. Den kan downloades i Open Document Grafik (.odg) format nederst i artiklen. Den er lavet så sindrigt, at man kan se alle stregerne, mens man designer, men de bliver ikke printet ud.

Afstanden mellem cirklerne er en halv centimeter. Dele-stregerne, egerne, passer med minutterne på uret. Der er 6 grader mellem hvert minut, det vil sige 30 grader mellem hvert femte minut.

Et A4-ark er 21 centimeter bredt, så urskiver kan ikke blive bredere end det. Ydermere kan de færreste printere printe farve helt ud til A4 papirets kant, så enten må urskiver til et lav selv ur have en rand, som er papirets farve eller også må urskiven være mindre.

De to urskiver i denne artikel er 17 centimeter brede, så dem er der god plads til på et A4-ark.

Design en urskive

 

Designfase til en Printermix.dk urskive

 

Urskiven til mit printermix.dk lav selv ur

For at få en pæn struktur på urskiven deler jeg den i tre dele – de to øverste fjerdedele og den nederste halvdel. Selvfølgelig kan alle mulige andre opdelinger også bruges, bare man sørger for, at opdelingen er simpel og struktureret.

Mit ur skal være en reklame for Printermix.dk. Derfor bruger jeg billeder, tekst og farver derfra.

Bemærk, at jeg i designet ikke har skåret billederne runde. Det er ikke nødvendigt, fordi jeg jo alligevel skal klippe urskiven ud rundt, efter at jeg har printet den ud. Diameteren på urskiven er 17 centimeter, så jeg tegner en cirkel på 17 centimeter med mellemgrå streg.

Urskiven skal deles i felter. Opdelingen skal være simpel og struktureret.

På den måde har jeg noget at klippe efter, når jeg har printet den ud. I midten tegner jeg en lille udfyldt cirkel, så jeg kan klippe et hul, der passer ned over holderen til viserne.

En anden struktur

En anden måde at dele en urskive i en “simpel og struktureret” opdeling ses på ordsprogs-eksemplet.

En anden Printermix.dk urskive

Denne urskive er skilt i to lige store dele med en usynlig linie fra klokken 1 til klokken 7. I den venstre del er teksten højrejusteret mod skillelinien. I den højre del er teksten vendt, så skillelinien virker som toppen af papiret.

Udskriv og saml uret

Et flot resultat fås ved at udskrive urskiver på mat eller semi-mat fotopapir – glossy fotopapir skinner for meget, men måske handler det bare om smag og behag. Klip omhyggeligt lige indenfor den mellemgrå cirkel. Klip center-hullet ud med en neglesaks. Det kan være nødvendigt at lime urskiven på lav selv uret, for at den kommer til at sidde godt nok. Uret samles forsigtigt, og forhåbentligt er resultatet flot.

Inspiration

  • Reklame for 24-timers håndværker service. Husk telefonnummer på lav selv uret.
  • Kærestebrev med hjerter: – jeg tæller minutterne til vi ses igen.
  • Et foto af familien.
  • Et juleur med nisser eller et påskeur med æg og kyllinger.
  • Motiver med ens yndlingshobby – stjerner, hunde, papegøjer, frimærker.
  • Foto af yndlingssanger – find det på Internettet.
  • Et selvskrevet digt.
  • Et køkkenur med mad-opskrifter.

Et godt design-tip er, at billeder på et lav selv ur gerne må beskæres meget tæt. Det vil sige, at man skal skære mere af billederne, end man egentlig synes, ser godt ud.

Download skabelon

Højreklik på billedet og vælg “Gem som…” eller “Gem Link som…” (men ikke “Gem billede som…”) for at gemme skabelonen til urskiven.

download urskiver skabelon

Kommentarer

Endnu kun én kommentar til Design et ur. Du er meget velkommen til at komme med dine kommentarer, forslag eller nye ideer.
  1. Lisa skriver:

    31. juli 2015 at 13:28

    Hej med dig

    Jeg ville bare høre hvor du køber uret du sætter dine fine print i??

    Lisa

Skriv en kommentar