Gratis vareprøver fra Avery

Paw Hermansen

1. marts 2010

Avery er et firma, der fremstiller stort set alt, hvad man kan skrive ud på en printer, som for eksempel foto-papir, etiketter, visitkort, magnet-papir, T-shirt Transfers og kalendersæt.

Avery’s hjemmeside har blandt andet en del ideer til, hvordan man kan bruge Avery’s produkter. Men denne artikel handler kort og godt om, at man kan få gratis vareprøver fra Avery.

Gratis vareprøver

Når Avery kører en kampagne for et bestemt produkt kan man ofte bestille en gratis vareprøve fra Avery’s webside, hvor Avery oven i købet også betaler forsendelsen. Så det er ikke bare gratis, – det er helt gratis.

Det er ikke bare gratis – det er helt gratis.

Det eneste krav, der er til at få tilsendt gratis vareprøver, er at man skal registrere sig gratis til Avery Club. Det gøres på Avery’s webside, og det medfører ingen forpligtelser, andet end at man modtager et nyhedsbrev en gang i mellem. I nyhedsbrevet er gratis vareprøver og eventuelle andre “goodies” omtalt.

Man kan ikke bare få alting hele tiden. Det er nødvendigt at checke nyhedsbrevet eller websiden en gang i mellem for at se, om der er nyt.

Forskellige prøvepakker fra Avery

En typisk vareprøve består af et eller to ark af den pågældende type. I den samme prøvepakke kan der godt være forskellige typer papir som for eksempel etiketter med forskellig størrelse.

Jeg har en vareprøve med to ark visitkort liggende, som jeg er i gang med at prøve. Resultatet afsløres snart her på Printermix.dk i en kommende artikel om design og print af visitkort.

Skabeloner og software

Avery.dk kan man også downloade skabeloner til Microsoft Word, så man nemt kan printer på Avery’s etiketter og lignende.

Hvis man hellere vil designe sine etiketter eller visitkort i et program, specielt lavet til formålet, så kan man downloade Design Pro 5 gratis fra Avery.dk. Jeg har ikke prøvet Design Pro 5 endnu, så jeg kan ikke fortælle om det er godt eller dårligt.

Bemærk

Jeg er registreret i Avery Club, og jeg gør ind i mellem brug af Avery’s tilbud om gratis prøvepakker. Derudover har jeg ingen forbindelse med Avery, og jeg får ingenting af Avery eller af andre hverken for denne artikel eller for noget som helst andet.

Jeg skriver med andre ord denne artikel fordi, jeg mener den.

Kommentarer

Endnu ingen kommentarer til Gratis vareprøver fra Avery. Du er meget velkommen til at komme med dine kommentarer, forslag eller nye ideer.

Skriv en kommentar