Danske Helligdage

Paw Hermansen

26. januar 2010

Hvis man vil lave sin egen kalender, er det vigtigt at kende datoerne på de danske helligdage, fridage og andre kalenderdage. Derfor gennemgår denne artikel de vigtigste danske kalenderdage. Desuden forklares reglen for ugenumre og reglen for skudår.

Hvis man søger efter en liste over forskellige religioners festdage og hellige dage som Guru Nanaks fødselsdag, Yom Kippur, eller Ramadanens slutning, så er der gode links i Printermix – Forskellige Religioners Helligdage.

Danske helligdage og andre kalenderdatoer

Mange kalenderdatoer har et navn som nnn-aften og nnn-dag, hvor nnn-aften ligger dagen før nnn-dag. For eksempel er Sankt Hans aften, og Sankt Hans aftens dag, 23. juni og Sankt Hans dag er 24. juni. Tilsvarende er juleaften, og juleaftens dag, 24. december og juledag, eller 1. juledag, er 25. december.

Jeg medtager kun begge kalenderdatoer i sådanne par, hvis jeg vurderer, at de begge er normalt brugte, og jeg medtager af den grund for eksempel ikke Sankt Hans Dag.

Navn Dato Forklaring 2010 2011
Nytårsdag 1. jan Officiel fridag 1. jan 1. jan
Helligtrekonger 6. jan Ikke en fridag 6. jan 6. jan
Kyndelmisse,
Kjørmes Knud
2. feb Katolsk lysfest, der nævnes i gamle danske sange. 2. feb 2. feb
Valentinsdag 14. feb Gammel kirkelig højtid og en nyere skik kommet til os fra U.S.A. 14. feb 14. feb
Fastelavn Skifter Syv søndage før påskedag. 14. feb 6. mar
Askeonsdag Skifter Onsdag efter fastelavn. 17. feb 9. mar
Skuddag 24. feb Men kun i skudår.
En gammel spøg er, at kvinder kan fri til en mand på skuddagen. Manden kan kun undsige sig ægteskabet ved at forære kvinden 12 par handsker eller 12 par strømper.
Forårs jævndøgn,
Solstice
20. mar 21. mar Dag og nat er lige lange (cirka).
Datoer kan findes på dmi.dk.
20. mar 21. mar
Sommertid start Skifter Sidste søndag i marts.
Klokken to om natten mellem lørdag og søndag stilles uret frem til klokken tre.
28. mar 27. mar
Palme søndag Skifter Søndagen før påskedag. 28. mar 17. apr
Skærtorsdag Skifter Officiel fridag.
Torsdag før påskedag.
1. apr 21. apr
Langfredag Skifter Officiel fridag.
Fredag før påskedag.
2. apr 22. apr
Påskedag Skifter Første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Datoen skifter fra år til år og er udgangspunkt for mange andre danske helligdage. Der findes matematiske metoder til at beregne datoen, men datoen kan også findes mange steder på Internettet, for eksempel på God Påske (http://www.godpaaske.dk/).
4. apr 24. apr
2. påskedag Skifter Officiel fridag. Dagen efter påskedag. 5. apr 25. apr
Store Bededag Skifter Officiel fridag.
Fjerde fredag efter påskedag.
30. apr 20. maj
Arbejdernes Kampdag 1. maj Kan være overenskomst-bestemt fridag. 1. maj 1. maj
Danmarks befrielse 5. maj Tysklands besættelse af Danmark under 2. verdenskrig ophører 5. maj 1945. Mange sætter stadig lys i vinduet 4. maj om aftenen. 5. maj 5. maj
Mors dag Skifter Anden søndag i maj. 9. maj 8. maj
Kristi Himmelfartsdag Skifter Officiel fridag.
Sjette torsdag efter påskedag.
13. maj 2. jun
Pinsedag Skifter Søndagen syv uger efter påskedag.
Der er en tradition for at “se pinsesolen danse” søndag morgen, hvilket normalt kræver forberedelse startende lørdag aften med indtagelse af rigelige mængder alkoholiske drikke.
23. maj 12. jun
2. pinsedag Skifter Officiel fridag.
Dagen efter Pinsedag.
24. maj 13. jun
Grundlovsdag 5. jun Kan være overenskomst-bestemt fridag. 5. jun 5. jun
Fars dag 5. jun Andre lande fejrer Fars dag på andre datoer. 5. jun 5. jun
Valdemars dag 15. jun Opkaldt efter Valdemar Sejr, der denne dag i 1219 så Dannebrog falde ned fra himlen i Estland. 15. jun 15. jun
Sommer solhverv,
Equinox
21. jun 22. jun Årets længste dag.
Datoer kan findes på dmi.dk.
21. jun 21. jun
Sankt Hans Aften,
Midsommer aften
23. jun Opkaldt efter Johannes Døberen, der siges at have fødselsdag 24. juni. Tidligere en gammel hedensk fest. 23. jun 23. jun
Efterårs jævndøgn,
Solstice
22. sep 23. sep Dag og nat er lige lange (cirka).
Datoer kan findes på dmi.dk.
23. sep 23. sep
Sommertid slut Skifter Sidste søndag i oktober.
Klokken tre om natten mellem lørdag og søndag stilles uret tilbage til klokken to.
31. okt 30. okt
Alle helgens aften,
Halloween
31. okt Gammel kirkelig højtid og en nyere skik kommet til os fra U.S.A. 31. okt 31. okt
Mortens aften 10. nov På denne dag er der tradition for at spise gåsesteg eller andesteg. Opkaldt efter Sankt Martin, eller Morten Bisp på dansk. 10. nov 10. nov
1. søndag i advent Skifter Kirkeårets nytårsdag. Fire søndage før 1. juledag. 28. nov 27. nov
2. søndag i advent Skifter Tre søndage før 1. juledag. 5. dec 4. dec
3. søndag i advent Skifter To søndage før 1. juledag. 12. dec 11. dec
Santa Lucia 13. dec Dagen hvor skolebørn sætter tændte stearinlys i håret, mens de synger en lang sang til ære for en pige, der siges at have stukket sine øjne ud blot for at se, om hendes kæreste så stadig kunne lide hende. Hun blev senere henrettet og endnu senere helgeninde. 13. dec 13. dec
4. søndag i advent Skifter Søndagen før 1. juledag. Er 24. december, hvis 24. december er en søndag. 19. dec 18. dec
Vinter solhverv,
Equinox
21. dec 22. dec Årets korteste dag.
Datoer kan findes på dmi.dk.
22. dec 22. dec
Lillejuleaften 23. dec Ikke fridag. 23. dec 23. dec
Juleaftensdag 24. dec Kan være overenskomst-bestemt fridag. 24. dec 24. dec
1. juledag 25. dec Officiel fridag. 25. dec 25. dec
2. juledag 26. dec Officiel fridag. 26. dec 26. dec
Nytårsaften 31. dec Kan være overenskomst-bestemt fridag. 31. dec 31. dec

Ugenumre

Uger nummereres efter ISO-8601 standarden. Årets sidste uge kan være nummer 52 eller nummer 53. En uge starter om mandagen, og der findes forskellige regler for hvilken uge, der er uge 1.

De tre følgende regler giver alle det samme rigtige resultat:

  • Årets første torsdag ligger i uge 1.
  • 4. januar ligger i uge 1.
  • En uge, der er delt mellem to år, ligger i det år, hvor de fleste af ugens dage ligger.

I U.S.A. har man en anden definition, så nogle år passer ugenumrene ikke sammen. Derfor giver nogle computer programmer og nogle udenlandske kalendere forkerte ugenumre i forhold til den danske kalender. Det skete for eksempel i 2010, så vær forsigtig.

Skudår

For at årstiderne ikke skal rykke sig i forhold til datoerne, har nogle år, såkaldte skudår, 366 dage i stedet for de normale 365 dage. I skudår har februar 29 dage, men skuddagen er af historiske grunde ikke 29. februar men 24. februar.

Reglen for skudår er:

  • Hvis årstallet ender på 00, er det kun et skudår, hvis hele årstallet kan deles med 400 uden rest.
  • Hvis årstallet ikke ender på 00, er det et skudår, hvis hele årstallet kan deles med fire uden rest.

Eksempler:

  • 2010: ikke skudår, da det ikke kan deles med fire.
  • 2012: skudår, da det ikke ender på 00 og kan deles med fire uden rest.
  • 1900: ikke skudår, da det ender på 00 og ikke kan deles med 400 uden rest.
  • 2000: skudår, da det ender på 00 og kan deles med 400 uden rest.
  • 2100: ikke skudår, da det ender på 00 og ikke kan deles med 400 uden rest.
  • 2400: skudår, da det ender på 00 og kan deles med 400 uden rest.

Kommentarer

Endnu kun én kommentar til Danske Helligdage. Du er meget velkommen til at komme med dine kommentarer, forslag eller nye ideer.
  1. Per K. skriver:

    31. januar 2010 at 20:45

    jeg har altid godt kunne huske datoen på “1. maj”… men ellers en fin liste 😉

Skriv en kommentar